Sæsonstart på udebane
Både 1.- og 2. senior indleder den nye sæson på udebane lørdag eftermiddag
Lørdag eftermiddag går det løs med en ny fodboldsæson. For både 1.- og 2. senior gælder det, at man skal prøve kræfter med en ny og højere række efter de to oprykninger i juni.
Førsteholdet indleder sæsonen i serie 2 i Hareskov, der i sidste sæson blev snydt på målstregen i kampen om oprykning til serie 1. Så ingen tvivl om, at lørdagens opgør bliver en alvorlig test for Hornbæks oprykkere. Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på stadion i Hareskov, beliggende på Birkevang 17 i Værløse.
Andetholdet skal prøve kræfter med serie 4, og Hornbæks oprykkere starter i Kvistgård lørdag kl. 14.00.