Menu

Hornbæk tabte chancerig kamp

image Felix Brun og det øvrige Hornbæk-mandskab tabte 2-0 i Hundested. Arkivfoto: Susanne Prahl.
03. september 2017 kl. 11:18
Hornbæk brændte chancerne og tabte 2-0 i Hundested.


Det blev en chancerig serie 2 kamp torsdag aften i Hundested, men desværre for Hornbæk, var hjemmeholdet bedst til at udnytte mulighederne foran mål og vandt således en ellers lige kamp med 2-0.

- Det var en fair spillet kamp - en rigtig herredyst med masser af energi, hvor der blev tacklet igennem, lød det fra Hornbæk-træner Steen Egesø efter kampen.

I indledningen af opgøret var der gode chancer til både Casper Porsgaard, Felix Brun og Mikkel Petersen, men det blev i stedet Hundested, der kom i front efter 28 minutter.

Et indlæg fra venstre og en fri mand ved bageste stolpe, der kunne heade i mål bag dagens Hornbæk-keeper Daniel Ruberg.

Ung debutant

I anden halvleg fik 16-årige Sebastian Hayn sin førsteholdsdebut, men det var ikke en let kamp at komme ind i for den talentfulde spiller, mod de fysisk stærke Hundested-spillere, der gik til stålet kampen igennem.

12 minutter før tid afgjorde hjemmeholdet kampen med scoringen til 2-0. Optakten var et boldtab hos Hornbæk, og det blev straffet med scoringen til 2-0.

Hornbæk har dermed kun tre point for de første tre kampe - næste mulighed for at forbedre det, er lørdag den 9. september kl. 14.00, når FC Gribskov kommer på besøg.

Hundested-Hornbæk 2-0 (1-0)
1-0 (28)
2-0 (79)
Et gult kort til hvert hold

Luk