Menu

Fredelig generalforsamling inkl. formandens beretning

image Fra venstre Peter Lipczak, dirigent Michael Sørensen, Lars Vindahl, Carsten Nielsen, Karin Scheel og Peter Clausen.
Peter Clausen
02. april 2017 kl. 15:47
Lutter genvalg på årets generalforsamling

 

Referat fra generalforsamling i fodboldafdelingen lørdag den 1. april 2017  kl. 10.00 i klubhuset

 

1. Valg af dirigent

Michael Sørensen blev enstemmigt valgt til dirigent.

 

2. Formandens beretning

Formandens aflagde sin udførlige beretning. Ingen kommentarer. Læs hele beretningen her

 

3. Regnskabsaflæggelse

Kasserer Peter Lipczak fremlagde regnskabet, der udviste et underskud på 5.617 kroner. I forhold til de seneste to år er økonomien således stabiliseret. For at følge økonomien tæt er der budget opfølgning en gang om måneden.

Kassereren efterlyste mere disciplin fra medlemmerne omkring kontingentbetaling. To uger efter forårskontingentet skulle være betalt, mangler 58 medlemmer at betale. Der bruges således alt for meget tid til at få kontingentet i hus.

En af de mere kuriøse poster på indtægtssiden er 228 euro, som Hornbæk IF har modtaget fra den tyske klub Borussia Dortmund - en såkaldt solidaritets-betaling for vores andel af "udviklingen" af Jacob Bruun Larsen, der er i gang med en fin karriere i den tyske klub.

 

4. Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag.

 

5. Valg af:

    Formand (Lars Vindahl Andersen)

    Sekretær (Peter Clausen)

    Øvrige (Michael Jørgensen)

    Øvrige (Jonathan Rantzau)

    Øvrige (Carsten Nielsen)

    Øvrige (Karin Scheel)

    Alle seks bestyrelsesmedlemmer på valg blev enstemmigt genvalgt.

 

6. Eventuelt

Under eventuelt blev der efterlyst nye indtægtskilder som kan afløse målkortet.

Carsten Nielsen fortalte også om det nye udvidede sponsor- og partner udvalg, der har nye spændende ideer.

Der blev også drøftet holdsport og kampklar. Det blev besluttet at søge informationer og gode råd hos andre klubber.

Generalforsamlingen blev afsluttet med tre krte og et langt hurra for vores klub.

 

Som opfattet af
Peter Clausen

 

 

 

Luk