Menu

Foråret blev indledt med 1-1

image Daniel Ruberg stod en rigtig god kamp mod Allerød. Foto: Susanne Prahl.
12. april 2017 kl. 17:57
Hjemmekampen mod Allerød endte uafgjort 1-1

Der blev brændt flittigt i begge ender af banen, da Hornbæk havde besøg af Allerød på en flot grønsvær på Pedella Park i Hornbæk.

Det startede godt for hjemmeholdet, da Casper Porsgaard udnyttede et straffespark efter ti minutter, efter en Allerød-spiller havde haft lidt for godt fat i Jakob Falkenberg.

Tempoet var ganske imponerende, men til gengæld var der lidt for mange fejlafleveringer og boldtab undervejs.

Hornbæk er sammen med Hundested det mest scorende hold i rækken, men det var svært at se denne aften, hvor der blev brændt flittigt.

Mange brændte chancer

Allerøds mandskab viste sig som et ganske kompetent mandskab, og det var ikke helt ufortjent, at de fik udlignet kort efter pausen.

Optakten var op til flere fejl i Hornbæks bageste rækker, så en helt fri Prince Gbouable kunne udligne ved bageste stolpe.

I resten af opgøret kunne det have vippet til begge sider, men især mod slutningen var Allerød tæt på i flere tilfælde.

Så alt i alt kunne Hornbæk være tilfreds med det ene point.

Daniel Ruberg i Hornbæks mål løb med de fleste stemmer og viste hvor vigtigt det er med en sikker sidste skanse. Endvidere var der lovende indsatser af flere af de øvrige spillere - specielt i defensiven.

Hornbæk er fortsat i top fire med syv point ned til nummer fem, som er netop Allerød.

Næste kamp spilles på tirsdag den 18. april kl. 18.30 i Blovstrød.

Hornbæk-Allerød 1-1 (1-0)
1-0 Casper Porsgaard,str.(10)
1-1 Prince Gbouable (47)
Et gult og et rødt kort til Allerød.

Luk